Hardrups Portfolio

en deskriptiv fortælling i tid og rum

1. februar 2012

SÅ gik startskuddet til 8. semester, som indeholder min studieretning pædagogisk innovation.

Hvad er det vigtigste for mig i denne uddannelse?

- Hvor vil jeg hen ad – altså retning?
– Hvad vil jeg have ud af min samtalepartner?

Rammer = skal vi have en disposition for samtalen eller taler vi løst uden overordnet plan?

Mål for 8. semester kan være, at

- Blive bedre til at skrive Portfolio og læringsmål…
– Lægge billeder ind…
– Læse hurtigere
– Mere viden om sammenhæng mellem videnskabsteori og empiri

Fik at vide til den mundtlige eksamen på 7. semester, at jeg talte for hurtigt. Kan være et mål på 8. semester, at jeg forsøger at tage højde for dette.

Vigtig metodik var, at jeg reframede min aftenlæsning, når jeg vågnede om morgenen. Dette virker stadig, og jeg vil forsøge at gennemføre det 100%.

november 28, 2012 Posted by | Uncategorized | Skriv en kommentar

8. juni 2012

Var til SUS i dag med Alice, og hun havde et par vigtige opmærksomhedspunkter:

7. I denne sidste kolonne bedes du efter samtalen skrive ind, hvilke nye indsigter du fik i forhold til ovenstående spørgsmål, i forbindelse med – og umiddelbart efter samtalen med din dialogpartner samt hvad du især vil arbejde med frem til næste samtale.

1. Problematik/udfordring omkring 9. semesters praktikforløb, hvor Alice rettede opmærksomheden på, at vi skulle afprøve noget i praksis – altså lave en intervention.

Mine planer sammen med Inger og Ib har ikke taget højde for dette element, og det betyder, at vi skal gentænke vores oplæg til ledelsen på politiskolen om praktikophold. En mulighed kan være, at spørge Koncern-HR, om vi har mulighed for at udføre et arbejde for dem? En anden mulighed kan være at implementere Portfolio på PSK.

Inger, Ib og jeg skal have et møde snarest, så vi kan få drøftet muligheder.

2. Min Portfolio – hvordan får jeg struktureret det allerede skrevne og skriveriet fremover, så jeg gør ”dataindsamlingen” nemmere, når vi skal arbejde med den på 9. semester?

Har overvejet at strukturere det allerede skrevne i refleksioner om 3 niveauer – individuel/egen læring, gruppedynamiske processer og organisatoriske. Det kommer således til at handle om mikro, meso og makro i et læringsorganisatorisk perspektiv.

Når vi har hørt nærmere om form, krav og indhold fredag den 15. juni, tager jeg beslutning.

I øvrigt har gruppen i dag kl. 1200 afleveret vores projekt om Pædagogisk Innovation og observationer på københavns Tekniske Skole.

Projektet kunne tidligere læses her, men jeg har kvajet mig, idet vi ikke har fået tilladelse til publicering. Derfor er det nu fjernet.
Tilhørende artikel kan læses her:  Artikel_endelig

Rigtig god læselyst – nu skal de bare forsvares mundtligt :)

juni 8, 2012 Posted by | Uncategorized | Skriv en kommentar

21. april 2012

Således godt i gang med 8. semester, forelæsningerne er sluttet og skriveprocesserne aktiveret. Det skriftlige arbejde på dette semester består jo at 2 særskilte opgaver – et gruppeprojekt i specialiseringen, Pædagogik og pædagogiks innovation, og en individuel artikel i specialiseringen, Læring i multikulturelle kontekster.

Gruppen til projektet består af Ib, Inger, Anne og jeg, og vi har således “efterladt” 2 personer fra 7 semestergruppen. Det ser jeg dog som en stor fordel og burde medføre, at vi kan få brugt kræfterne på gruppeprocessen og ikke interne kampe etc. Vi har således på nuværende tidspunkt haft gruppens første vejledning med Karin, og det var en positiv oplevelse, idet vejledningen var klar og tydelig samtidig med, at gruppen var nogenlunde afklarede med, hvilket arbejde, som forestod, og hvorledes vi skulle gribe det an.

Et vigtigt emne til læring var dog, at vi første efter vejledningen begyndte at søge efter allerede til rådighed værende litteratur, hvilket medførte, at vi fik en erkendelse om, at der faktisk allerede var skrevet en voldsom mængde artikler og rapporter om netop det område, vi havde valgt!!.Vi bliver således nødt til at finde vores specielle fokus på baggrund af vores feltobservationer etc. Vi løb også ind i det problem, at vi havde voldsomme refleksioner omkring, hvilken tilgang vi skulle vælge til vores feltstudier/deltagerobservation. Vi valgte den eksplorative ud fra, at vi ikke havde faste hypoteser, men så os nødsaget til at “prøve os lidt frem”. Hvordan det kommer til at forløbe – må tiden vise.

Læringen er således, at man altid skal gennemsøge feltet for eksisterende litteratur, inden man begiver sig ud i felten og laver observationer.

Omkring min individuelle artikel har det været sjovt at skulle stifte bekendtskab med denne måde at formulere sig på. Jeg har valgt en videnskabelige artikel med islæt fra den faglige artikel (og en lille smule den formidlende…). Det kræver virkelig overvindelse at skrive i en anden genre, end jeg er vant til, og det er jo et godt eksempel på, hvor stærk habitus er. I skrivende stund afventer jeg aftalerne omkring mit feltarbejde, men jeg glæder mig meget til at komme igang og erfare, i hvor høj grad mine antagelser om den praktiske gennemførelse holder stik. Jeg har en del idéer til, hvordan jeg tror, det kommer til at gå med observationen og interviewene og tolkningen af dem, men er bestemt også forberedt på, at metodikkerne lige pludselig tager en helt anden vending.

Tidsfordelingen mellem min individuelle artikel og vores fælles projekt er en anden vinkel, som jeg glæder mig til at erfare, hvordan kommer til at blive afviklet. Jeg kan godt forestille mig en situation, hvor et gruppemedlem (og det kunne sagtens være mig selv), møder op til et gruppemøde og fortæller, at han/hun desværre ikke har nået at lave det aftalte grundet arbejde med den individuelle artikel. Gruppesammenholdet og -mekanismerne vil i det tilfælde komme på prøve med hensyn til fleksibilitet og forståelse. Jeg ved ikke, om scenariet bliver aktuelt, men det bliver i hvert fald interessant at få erkendelse om, hvordan vi vil være i stand til at tackle sådan en situation – herunder hvilke verbale virkemidler, der kunne tænkes anvendt.

Summasummarum – arbejdet skrider frem, og der er fuldt knald på læringen :)

april 26, 2012 Posted by | Uncategorized | Skriv en kommentar

12. marts 2012

Vil prøve at bruge Bourdieu til at beskrive min egen rolle på studiet.

Feltet:
Her tænkes på studieholdet, LFP11, som afgrænses af

  • Øvrige semesterklasser på uddannelsen (7. 9 og 10. semester),
  • Underviserne på 8. semester,
  • Aalborg Universitet som organistation

Disposition (habitus):
Min egen socialisering og dermed baggrund for at bevæge mig i feltet

Agenter:
Her tænkes på studieholdets deltagere – altså de enkelte individer, som har individuelle strategier for at opnå en bedre eller mere fordelagtig position i feltet.

Position:

Doxa:
Det sæt af indforstået begreber og kulturlag, som tages for givet af deltagerne i feltet på studiet.
Hvad er på spil:

  • Anerkendelse
  • Kulturel kapital
  • Social kapital
  • Økonomisk kapital

april 26, 2012 Posted by | Uncategorized | Skriv en kommentar

24. februar 2012

Overværede en fin debat på DR2 omkring begrebet, anerkendende ledelse.

Programmet hed Positivitets – fascisme på arbejdspladsen og kan ses på følgende link:
Debat om anerkendende ledelse

“Der var engang, hvor chefen på en arbejdsplads var en mand, man som medarbejder frygtede: Han gav hellere sur kritik end opmuntrende ros – og egentlig anerkendelse af ens indsats kunne der slet ikke blive tale om.

I dag er hierarkiet på arbejdspladsen brudt ned, chefen råber ikke længere af umulige medarbejdere, men gør sig i stedet store anstrengelser for at udvise sin anerkendelse af hver enkelt og hans/hendes værdi for arbejdspladsen. Problemer er ikke længere problemer, men udfordringer – og alle bliver bedt om at fokusere på, hvad man gør, når man lykkes med sin indsats end, hvad der ikke fungerer.

Anerkendende ledelse og kommunikation er gået sin sejrsgang på de danske arbejdspladser de sidste ti år, men nu ser vi bagsiden, siger en kritiker: Al den snak om anerkendelse er intim positivitets-fascisme, når den er værst. Folk går psykisk ned, når selv åbenlyst problematiske situationer skal omtales i positive vendinger. Lyder kritikken.

Er ideen om anerkendende ledelse og kommunikation gået over gevind? “

februar 24, 2012 Posted by | Uncategorized | Skriv en kommentar

21. februar 2012

Under læsningen af diverse kompendier og bøger til dette semester er begrebet, Fænomenologi, nævnt flere gange end tidligere. Dette har givet mig blod på tanden til at arbejde med begrebet gennem de obligatoriske opgaver på dette semester.

I vores projektopgave på 7. semester arbejdede vi blandt andet med en socialkonstruktivistisk tilgang. Det vil derfor være naturligt at udbygge kendskabet til videnskabsteorien med at inddrage og arbejde med fænomenologien, som jo handler om at beskrive verdenen, som den opleves af subjektet ud fra den antagelse, at den vigtige virkelighed er den, mennesket opfatter – hvilken mening subjektet tillægger forskellige handlinger (som udføres relationelt – sammen med andre).

I øvrigt har jeg i bagklogskabens ulidelige klare lys indset, at vores brug af empiri i form af interviewmetoden i vores projektopgave på 7. semester i forening med det socialkonstruktivtiske ståsted, har indebåret mulighed for, at opgaven ikke besad den fornødne kohærens og konsistens.

På den ene side opererede vi med vores socialkonstruktivistiske ståsted med en præmis om, at der ikke findes en objektiv, entydig og uafhængig virkelighed, og på den anden side brugte vi interviewet ud fra den antagelse, at vi derved fik nøje indsigt og oplysninger, der afspejlede objektive forhold…. DET ER EN “OMMER” :)

Vores brug af socialkonstruktivismen havde været relevant, hvis vores ønske havde været at beskrive hvilke strukturer, der havde gjort det muligt, at samskabe en fælles forståelse – en subjektiv virkelighed – gennem sproget i vores case fra Odense kommune.

Jeg vil således bestræbe mig på at få kohærens og konsistent indarbejdet i de kommende opgaver, hvorved mit videnskabsteoretiske fundament alt andet lige vil blive forstærket.

februar 21, 2012 Posted by | Uncategorized | Skriv en kommentar

15. februar 2012

SÅ er 8. semester godt og vel i gang, og fag med indhold, der indledningsvis så rimelig overskueligt ud, har vist sig at være mere kompliceret end som så…. Jeg har forsøgt at få hold på, hvad dette semesters arbejdsopgaver består af, men synes ikke at studieordningen gav et klart og tydeligt svar. Er det een multikulturel læringsteori opgave, som som “kun” skal forsvares mundtlig med et “bestået/ikke bestået”, samt en artikel, og hvad skal projektet i pædagogisk innovation handle om. Jeg er i tvivl om, hvor meget empiri der skal indhentes. Herudover kommer portfolioopgaven, men det hele falder vel på plads stille og roligt, efterhånden som dagene formes med viden, og ny intellektuel kapacitet indlejres :)

Som der ser ud lige nu, vil Anne, Inger, Ib og jeg arbejde sammen i så høj grad som muligt. Noget tyder dog på, at i hvert fald een af opgaverne skal fremstå individuelt, og hvis det står til troende, har jeg allerede et emne i tankerne, hvis jeg skal skrive alene – nemlig diskursen mellem anerkendelsen af henholdsvis den naturvidenskabelige forskning og den humanistiske – som kulturbærende element.

I øvrigt har “gruppen” allerede draget nytte af sidste semester læring omkring gruppeprocesser, idet vi i sidste uge brugte tid på at drøfte mulige emner og samtidig teoretikere hertil – INKLUSIV deres fordele og ulemper. Jeg kan således konstatere, at:

jeg har fået indlejret viden, som jeg har adapteret over tid – og dermed opnået læring (set ud fra Laursens definition)…

I går var holdet på pædagogisk innovation på besøg hos MindLab, som er en tværministeriel udviklingsenhed, som involverer borgere og virksomheder i at skabe nye løsninger, der giver værdi for samfundet. De er også et fysisk rum – en neutral zone, som inspirerer til kreativitet, nytænkning og samarbejde. Besøget var arrangeret af Karin og Marie og et glimrende supplement til min forståelse af de innovative muligheder, som ligger lige for.

Nedenfor følger et stemningsbillede fra besøget i MindLabs kreative kube.

februar 15, 2012 Posted by | Uncategorized | | Skriv en kommentar

24. januar 2012

7. semester bestået med godkendt resultat – hvilken HERLIG følelse :)

Jeg var oprigtig i tvivl om, hvilket niveau vores gruppeprojektrapport ville blive bedømt til, og hvordan mit eget niveau matchede dette. Det viste sig, at rapporten havde en OK kvalitet, og min egen mundtlige fremlæggelse, som tog udgangspunkt i videnskabsteorien, blev også bedømt til over middel, hvilket alt sammen var en meget tilfredsstillende afslutning på et lærerigt semester.

Fordi min baggrund for studiet hviler på en diplom i ledelse, følte jeg en del afmagt og frustrationer gennem efterårets undervisning i didaktik og læringsteori. Jeg kunne sagtens se relevansen med stoffet, men havde meget svært ved at sætte det ind i en helhed. Det var først i tiden mellem projektafleveringen og den mundtlige fremlæggelse gennem læsning af diverse målrettede bøger – bl.a. Illeris og Hermansen, at jeg modtog en ”åbenbaring” og kunne se det hele i en større kontekst og sammenhæng.

Min ”A-HA”-oplevelse må vel nærmest med Illeris og Piagets termer beskrives som en mellemting mellem akkomodativ og transformativ læring. Det var samtidig en overbevisende induktiv metode, idet udgangspunktet var en mængde praktisk teori, som pludselig blev sat i relief til brugbar teoretisk teori.

Jeg fik at vide til den mundtlige eksamen, at jeg talte for hurtigt, hvilket afskar mig for at få et 12-tal. Det vil helt sikkert være et punkt, jeg vil give særlig opmærksomhed i efterfølgende lignende situationer.

Nu ligger 8. semester lige for døren, og jeg glæder mig meget til at komme i gang med de nye udfordringer, dette semester og herunder specialretningen, pædagogisk innovation, helt sikkert vil bringe.

januar 24, 2012 Posted by | Uncategorized | Skriv en kommentar

15. december 2011

Hermed oprandt dagen, hvor projektrapporten blev afleveret inden kl. 1200, og gruppen mere eller mindre blev opløst. Nu forestår så forberedelsen til den mundtlige eksamen, men har valgt at holde lav profil indtil mandag.

For pokker det var en lang dag i går, hvor Inger, Anne og jeg mødtes kl. 0900 på Politiskolen og begyndte at læse korrektur på projektrapportens 108 sider. Vi var kun 3 ud af 6, fordi eet gruppemedlem var blevet indlagt og to var på arbejde. Fuldstændig drænet for energi forlod jeg skolen 14 timer senere sammen med Inger – og de færdige kopier, som jeg herefter skulle lime i dag til morgen på Polititorvet. Her, hvor den første røg har lagt sig, er det tid til at følge op på mit sidste indlæg, hvor turen til sommerhuset var i fare.

Det viste sig, at to af gruppemedlemmerne meldte fra til turen, men vi øvrige fire besluttede at tage afsted alligevel og få lidt ro til skriveprocessen. Det var en hyggelig tur, og der blev også produceret materiale, så alt taget i betragtning var det en god beslutning. Det er lidt nemmere at videndele og udveksle materiale, når vi sidder tæt rundt om et bord i hyggelige rammer.

Tiden fra hjemkomsten og til afleveringen i dag er virkelig forløbet med blandede følelser. Glæden over at få færdiggjort et projekt er blevet overskygget over frustrationerne med gruppeprocessen, som nærmest eskalerede til sidst. Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor jeg ikke har sagt fra, men jeg vurderer stadig, at målet har helliget midlet. Målet har været læring, og DET har jeg opnået i store mængder – specielt omkring processen, men også selvfølgelig i høj grad fagligt, og så har det hele jo gået op i en højere enhed.

Jeg har overvejet, om jeg har kunnet gribe min deltagelse i gruppen an anderledes, så forløbet måske havde været med spiseligt, men jeg har haft svært ved at se eventuelle tilpasninger, som kunne have smidiggjort processen – uden at øve alt for meget vold på min egen psyke. Idet udfordringen primært har ligget gennem een person i gruppen, og vi andre har formået at have et rigtigt godt samarbejde, glæder jeg mig til næste semester, hvor jeg kan arbejde videre med “kliken”.

Følgende læringspunkter er sluttelig kommet i fokus:

- Alle medlemmer bør hellige sig færdiggørelsen af projektet de sidste dage inden afleveringen og undlade at arbejde etc. – hvis muligt.

- Omkring vores manglende “undren” – burde jeg i grunden have sagt fra langt tidligere og skrevet selv? Ved nærmere eftertanke føler jeg, at det er den rigtige beslutning, jeg har taget ved at blive. Jeg er overbevist om, at gruppearbejdet har givet mig informationer, synsvinkler på teoretikere og nyttigt samarbejde med “kliken”, som jeg ikke havde været i stand til selv at finde frem, så derved har der været flere plusser end minusser på vejen.

- Har jeg rent faktisk gjort vold mod mig selv ved at forblive i gruppen, når der ikke var lydhørhed over for mine ønsker om at finde en undren og dermed skarp PF? Mine overvejelser i denne forbindelse har været de samme som ovenfor nævnt.

- Manglende interessegenstandsfelt i indledningen i den endelige projektrapport – måtte skrives om i 11. time. Ved sidste gennemlæsning så vi pludselig, at vores indledende skriv slet ikke hang sammen med problemformuleringen og arbejdsspørgsmålene. Vi måtte således bruge tid på at omformulere dele af afsnittet, hvilket IKKE gjorde trætheden mindre, fordi der stadig lå ca. 100 sider og ventede :o(. Omkring læringen i dette – så føler jeg, at det igen hænger sammen med vores manglende undren og dermed brede problemformulering. Næste gang vil jeg kæmpe til sidste bloddråbe for, at vi ikke starter skriveprocessen, før vi har en stringent undren, PF og arbejdsspørgsmål.

Således ønsker jeg alle en rigtig glædelig jul og et herligt nytår. Glæder mig til at “forsvare” projektrapporten mundtlig et eller andet sted mellem den 18. og 20. januar 2012.

PS. I tilfælde af lyst og tid – så læs vores projektrapport her: Projektrapport_endelig udgave

december 15, 2011 Posted by | Uncategorized | Skriv en kommentar

29. november 2011

Så oprandt dagen for 2. projektworkshop, og jeg sidder nu og gør mig nogle overvejelser om optakten til dagen og resten af dagens forløb. Vi har nemlig besluttet i gruppen, at vi mødes efter sidste fremlæggelse samt har bestilt vejledning sidst på dagen hos Nanna.

Andre gruppemedlemmer har store frustrationer om, hvordan samarbejdet det sidste stykke kommer til at forløbe. Jeg har selv de samme overvejelser, men har som nævnt i nedenstående indlæg valgt at få det bedste ud af forløbet – NÆSTEN uanset hvad… I min optik handler det om at have fokus på 1. Egen læring og 2. Det fælles projekt – i nævnte rækkefølge. I den proces på gruppemedlemmernes forventninger og frustrationer afstemmes og tøjles, og jeg ser ikke en gruppesprængning som et middel, der befordrer de nævnte mål.

Vi kan dog nå til et punkt, hvor adskillelse er eneste mulighed, og så må vi tage den derfra….

Min egen rolle i gruppen har været reflekterende og spørgende, i og med jeg nærmest har fået prædikatet, “Spørgejørgen”. Jeg har konstant udfordret de øvrige med spørgsmål til undren, problemformulering, teorivalg etc. Denne rolle har jeg tænkt bliver ændret nu, idet vi grundet tidspres er tvunget til at bruge og færdigbehandle det materiale, vi har nu.

På et tidligt tidspunkt aftalte gruppen en køreplan, og den indbefattede et sommerhusophold i 2 dage hos Ib, men set i lyset af de seneste interpersonelle frustrationer er det tvivlsomt, om det bliver til noget. Allerede nu har to gruppemedlemmer ytret ønske om, at vi dropper sommerhuset, og i stedet bruger dagene på Uni, Ballerup. Senere i dag skal vi træffe en beslutning, så mit næste indlæg vil beskrive resultatet ;)

november 29, 2011 Posted by | Uncategorized | Skriv en kommentar

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.